Kompleksitet er en stor udfordring for mange virksomheder, og langt fra alle gør noget proaktivt for at lede og styre kompleksitet. De fleste virksomheder har en ambition om at forbedre bundlinien ved at blive stadigt mere konkurrence-dygtige og innovative. Desværre er kompleksitet ofte en uheldig følgevirkning.
Flere kunder og flere varer på hylderne giver ikke nødvendigvis bedre bundlinie. Alt for mange forskellige produktvarianter, komponenter, varenumre, afdelinger, leverandører, produktions-linier, IT-systemer, serviceydelser, teknologier osv. kan spise en virksomheds vækstfordele og skabe et misforhold mellem innovationstiltag, vækst og profitibilitet.
Complexity Management handler om at imødegå denne udfordring på en professionel måde og skabe mulighed for at styre en stadigt voksende produktportefølje og den bagvedliggende organisation med henblik på at skabe en produktiv og profitabel forretning. Men det handler også om
at geare virksomheden til at sælge mere og bredere i markedet, på en intelligent måde. Med den rigtige tilgang, bliver kompleksitetshåndtering en stor konkurrencefordel.
Første skridt, er at få skabt et overblik over den samlede produktportefølje og relationerne til markedets krav og produktionens opsætning. Dette gøres med en kompleksitetsanalyse, og på baggrund af den identificeres skjulte og ikke- værdiskabende dele af produktporteføljen.
Herefter er det muligt at igangsætte en egentlig reduktion af kompleksiteten, der bringer udviklingen af produktporteføljen ind i en bæredygtig retning.
Endeligt er det muligt at anvende modularisering og konfigurering som værktøjer til at genbruge de gode løsninger, være fleksibel overfor ændringer i markedet og reducere gennemløbstiden.
