Radiometer Medical

Udfordring

Radiometer Medical udvikler avancerede medikotekniske apparater til hospitaler og laboratorier. Produkterne bruges primært til at bestemme en række essentielle værdier hos kritisk syge patienter ved at måle på forskellige parametre i patientens blod. Radiometer Medical er eksperter i at sammensætte forskellige teknologier til brugervenlige og driftsikre apparater, og har en stærk position i et globalt marked.

Virksomheden har en lang tradition for at opdele produkterne i moduler, men ønsker en stærkere styring af sammenhængen mellem markedets udvikling, den strategiske produktplanlægning, designet af moduler samt grænseflader i både mekanik, elektronik og software. Man vil gerne opbygge en produktplatform og samtidig skabe et begrebsapparat for gode fremgangsmåder, værktøjer og effekter hos medarbejderne for at langtidssikre forandringsprocessen.

Indsats

Worm Development har hjulpet Radiometer Medical med at starte rigtigt op på platformsopgaven. Det første skridt var et kick-off arrangement, hvor kernemedarbejdere fra forskellige lande i en blanding af kurser, workshops og team-building arbejdede sammen om at formulere en strategi for platformsbaseret produktudvikling hos Radiometer Medical.

Rammen var Hotel Legoland, og programmet omfattede cases fra forskellige virksomheder, herunder cases fra Lego, besøg på Lego, foredrag omkring anvendelse af produktplatforme, og Worm Developments eget Complexity Management Game.

En vigtig del af programmet var ligeledes en serie øvelser med udgangspunkt i Radiometer Medicals egne produkter og aktuelle situation.

Jeg er meget tilfreds med den start vi har fået på vores projekt med anvendelse af platformsbaseret produktudvikling. Worm Development har formidlet et højt fagligt niveau på en letforståelig måde – med udgangspunkt i gode forklaringsmodeller, eksempler fra andre virksomheder, samt vores egen situation. Deltagerne på arrangementet var meget positive.

Tommy Bysted
R&D Director, New Product Development
Radiometer Medical

Effekt

Radiometer Medical har opnået en fælles forståelse af mål, metoder og proces for platformsbaseret produktudvikling, og har efterfølgende startet et større projekt hvor både produkter og arbejdsmetoder er under forandring.

Radiometer Medical besidder nu en værktøjskasse, der sætter dem i stand til at bevæge sig fra individuel apparatudvikling til en højere grad af platformsbaseret produktudvikling. Produktplanlægning, grænseflader og moduler sættes ind i en helhed og styres strategisk, og det forventes at produktkvalitet, omkostninger og gennemløbstider forbedres væsentligt.