Udfordring
Novo Nordisk har udviklet en ny pen til let og diskret injektion af medicin. Pennen udbydes i et stigende antal forskellige varianter, hvor eksempelvis medicin, doseringsmuligheder og farver kan variere.
Novo Nordisk ønsker at sikre, at den stigende variation i produktporteføljen sker på veldefinerede vilkår og at det er klart kommunikeret og styret, hvordan variationen i markedet forplanter sig til produktdesign og forsyningskæde – allerede i det tidlige udviklingsarbejde.

Vi er meget tilfredse med de koncepter og det overblik, vi nu har fået opbygget. Flere personer og afdelinger efterspørger illustrationerne og vi bruger det løbende til at kommunikere beslutninger omkring vores produktprogram.
Christopher Blomgren Knudsen
Project Manager & DFMA Coordinator
Novo Nordisk
Indsats
Worm Development har i forskellige projekter kortlagt og visualiseret produktprogram og produktionssetup, og rådgivet om forskellige koncepter til at få produktdesign og produktion til at passe sammen. Projekterne har blandt andet haft fokus på at opnå sen variansskabelse og fleksibilitet i forsyningskæden ved meget bevidst at styre, hvordan egenskaberne varierer i forskellige komponenter.
Effekt
Novo Nordisk er nu bedre rustet til at optage variation i markedet uden at der opstår kompleksitet, omstillingstid og skjulte omkostninger i værdikæden.
Hvad der før var spredt viden i virksomheden er nu samlet på få illustrative plancher, der er blevet en fælles reference for at fastholde et overblik over produktprogrammet. Det fungerer som grundlag til at træffe beslutning om fremtidig variansskabelse i porteføljen.
Novo Nordisk har nu mulighed for at tilfredsstille forskellige kundesegmenter samtidig med at kompleksiteten i forsyningskæde og produktion holdes på et minimum.
